19. juni 13:30

· Solscenen

FAZE’N’MIR

Kulturfesten-hjerte animation

”At være til koncert med FAZE’N’MIR er som at læse en god bog”, udtaler et publikum.
Det scenevante ensemble er en stemme i tiden, der trækker tråde såvel frem som tilbage.
Sangene bindes sammen af vedkommende kommentarer og anekdoter, der leveres med et glimt i øjet.
Duoen har høstet anerkendelse for det indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på både nordisk og amerikansk tonesprog.
FAZE’N’MIR mestrer både det lyriske udtryk og det mere pågående og blå.
Repertoiret er egne kompositioner, krydret med numre publikum har glemt, de kender. Med den gode melodi i centrum, fylder duoens akustiske lyd rummet.

Mir Bredberg Weber, sang/pianio/harmonika, er hjemvendt efter en længere årrække i USA. Mir er også billedkunster og p.t. i færd med at tage organistuddannelsen i Løgumkloster.
Henrik ’Faze’ Nybo, sang/ guitar/dobro, har i mange år været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.
Musikerne startede samarbejdet i foråret 2015 og har siden skrevet og arrangeret eget materiale.
FAZE’N’MIR har i de forløbne år spillet mange liveevents på spillesteder, cafeer og festivaler i Danmark og Sverige.
FAZE’N’MIR er pladeaktuelle i 2022
FAZE’N’MIR optræder som duo eller med udvidet besætning.

Så kom ned i Solscenen og lyt til de lækre toner. Søndag kl.13.30, der spilles 3 set af 45 min. med pauser. Og det er helt gratis!

Arrangør

Musik på Industrien

“Musik På Industrien” i Aarup er en forening hvor medlemmerne er enkeltpersoner, der har lyst til at styrke kulturlivet i Aarup, uanset hvor man måtte bo.

Program

Du kan også opleve:

Skip to content